En 25 årig ung kvinde fra Fynsland med en blandet accent af Jysk og Fynsk som har fundet hjem et sted på Sjælland grundet et overraskende moment, hvori Prins Charmerende dukkede op og slog benene væk under hende.

I min verden er dét, at opfinde nye ord – når situationer hvor man ikke kan huske det rigtige – en hverdag. At spilde mad ved hvert eneste måltid er rutine og uden undtagelse og at udtale sig ukorrekt er et talent jeg har. Musik er min glædesting – jeg er ikke genert når det gælder offentlig sang, hvis et godt nummer spiller i radioen (Så lyt efter derude…). Jeg ved ikke meget om alt det vigtige, men jeg ved tilgengæld meget om alt det knap så vigtige.

Hjertelig velkommen til!

Dette bliver en blog fyldt med alt fra tanker til inspirerende momenter, billeder, blogge/instagram/youtube og selvskrevne tekster.
Kun min hjerne kan sætte grænser, og så håber jeg I kan følge med blandt mit mumleri og kaos af tanker ellers sidder jeg selvfølgelig klar til at oversætte, mademoiselles!