Jeg er 25 år, dét at jeg fylder 26 i år synes så langt væk – ikke fordi det først er i November måneden, men fordi jeg ikke føler, at jeg er 25 nu. Skønt jeg har haft mange samtaler med min kære mor eller venner og veninder omkring alder, så har det aldrig været noget jeg har bidt mærke i eller noget jeg har fundet værende af stor betydning i mit liv. Dem omkring, især De jeg bruger en masse tid på og som jeg har haft om mig i mange år – de er alle sammen, uden undtagelse – yngre end jeg. Det er ikke kun med et år eller to, nej det er altid lige lidt mere.
Jeg har altid været typen som er bleven gættet til at være mellem 19-21, mens jeg har været de 23-25 år. Jeg ser det slet ikke som noget negativt. Jeg føler mig ikke som 25 år når det gælder min personlighed. Ud af alle mine jævnaldrende fra Gymnasiet eller folkeskolen har jeg måske én enkelt som jeg stadig snakker med i ny og næ. Det er ikke fordi jeg ikke gider dem og bare har sagt farvel og tak. Men dét de brugte deres tid på var -udover fortiden, som jeg har lagt bag mig – at diskutere emner, som jeg slet ikke var interesseret i.
Jeg er en type som har brug for, at man kan te sig åndsvagt og grine højlydt, uden at skulle kigge sig rundt for at se om der nu er nogle der kigger skævt. Det har jeg simpelthen ikke tid til og jeg vil slet ikke bruge min tid på, at tænke på hvad andre tænker – det gør jeg nok af i forvejen. Jeg skal have lov til at koble af med de mennesker omkring mig og fjolle rundt, uden at man siger ‘Ej nu tror folk vi er mærkelige, lad os sætte os ned i sofaen og snakke om vores problemer’.

Tag dette som et eksempel. Jeg blev for 20 min siden efterladt alene i villaen og jeg fik en sådan kriblen i fingrene, at jeg bare vidste, at havde lyst til at skrive et indlæg, men jeg var usikker på hvad jeg skulle skrive om. Så jeg lettede min runde poppo, satte min Ipad til og satte et jam på jeg har smidt al min kærlighed over siden i går. Jeg skruede op for volumen så Meeko (min kat) måtte rejse sig fra sin lur på sofaen og gå ovenpå. Beatet startede og ikke kun mit smil bredte sig! Jeg bevægede min fødder og inden jeg vidste af det sang jeg med, hoppende rundt i stuen og svingede håret i alle vinkler.
Inden sangen var ovre kunne jeg mærke, at det netop var det jeg ville skrive om. At være sig selv, at danse tosset rundt i stuen alene eller med sine veninder, selvom du er 25 år og måske – i nogens verden – burde sidde pænt og fundere over de vigtige ting der sker i Danmark og verden over.

Mine to bedste veninder er 20 og 21 – med dem er jeg 100 procent mig selv – selv min familie har endnu ikke set mig som jeg er. Med begge er jeg hel, og føler at alt kan snakkes om, siges og gøres uden det er forkert. Hvorimod jeg med andre, hurtigt kan mærke en barriere. Sådan er det da også ofte med nye folk jeg møder, men efter kort tid er jeg da hurtigt varmet op til at kunne synge lidt uden at tænke på om det vil gøre dem utilpas. For det meste er det noget jeg får ros for – at være udadvendt, når andre er stille og generte. Syngende, smilende og en grinebidder – er de mest brugte ord, når andre skal beskrive mig – og ellers, at ‘Jeg altid gør dem glad, når jeg er omkring’.

Dette indlæg er ikke ment til at skulle rose mig selv og min personlighed til skyerne. Jeg ville egentlig gerne bare frem til, at uanset om andre er negative og fx siger ‘Du ikke virker til at være 25’ fordi du opfører dig som en på 20.
Sæt en pegefinger i hvert øre og syng din yndlings sang. Den du er, gør andre glade og selvom du måske ikke lever op til det som nogen mener du skal, så vær ligeglad og gør hvad du gør bedst – vær dig selv.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at den person jeg ville finde sammen med ville være yngre end jeg. Ham som stjal mit hjerte for 4 måneder siden, han er 2 år og 6 mdr yngre end jeg.  Som han selv sagde efter vores første date ‘Du er jo heller ikke som en på 25 år’, er noget jeg husker tydeligt.
For lige her, med nye folk, som jeg finder interessante, der betyder deres mening meget. Jeg kan huske min første tanke var, at jeg var en skuffelse, men han ville stadig se mig og tanken ændrede sig hurtigt til, ‘at godt nok opførte jeg mig ikke som en på 25 det meste af tiden, men jeg var mig selv med dig og du faldt for det – det nægter jeg at se som andet end positivt!’

Lige til sidst, sangen der startede mit indlæg.

Hav en dejlig lørdag!