Girl Online – boganmeldelse.

photo

Jeg har længe været stor fan af Zoe Sugg. Fan lyder så ungt, men fan er vel ordet, når jeg kan glæde mig til at se hendes videoer på youtube ligeså snart der kommer en notifikation på min Iphone om, at hun har uploadet en ny.
Zoe sugg, mere kendt som Zoella, er en meget kendt youtuber fra England der blogger og vlogger om mode, make-up og hverdagen. Zoe er blevet så kendt på sin youtube kanal, at hun har fået en af sine drømme opfyldt og skrevet en bog. En bog jeg nød, at læse og fik læst på meget få dage.

DSC_0046

Hvis du, som jeg, er til søde historier med romantik og rejser, men stadig kan lide at emnerne er realistiske – så er denne bog helt klart noget for dig.

Girl Online handler om Penny der starter en anonym blog med henblik på at dele hendes små hverdags scenearier med andre på nettet. Dog ender det med at bloggen kan være en trussel for hendes liv udenfor bloggen både hvad angår romantikken der blomstre for hende, da hun og hendes familie tager til New York, men også for hendes venskab og tilstedeværelse derhjemme i England.

Hvis man i forvejen er glad for, at læse blogge og især er stor tilhænger af at følge med i Zoe’s liv på youtube, så er bogen helt klart værd at læse. Da den har mange karaktertræk af Zoe og dét at hun lider af angst, hvilket hun har påført hendes karakter – Penny – i bogen. Derved, hvis man heller ikke ved meget om angst og følelsen, eller selv lider under det – er det utrolig rart, at sidde at læse om en i samme situation, da man næsten kan regne ud, at Zoe har taget udgangspunkt i sig selv og sine oplevelser.

Alt i alt er bogen en af de bedste jeg har læst i langtid og jeg glæder mig allerede til hendes næste udkommer!

DSC_0048

 

Kærligst C.

Kære, Post Danmark.

Jeg fik en tekstbesked imorges, fra Post Danmark. En jeg siden fredag havde ventet på ved omkring 9 tiden. Hver morgen efter min anden halvdel var taget afsted på arbejde, satte jeg uret til kl. 9, så jeg kunne tjekke om der var tikket en lille besked ind med en påmindelse, om at hente noget i Brugsen.
Da jeg endelig fik beskeden i dag, kl. 09.50 kom der et lille sug i maven. Jeg fik straks mine tights på, min røde hoodie og mine hvide converse – det kunne kun gå for langsomt.
Meeko, min kære lille hvide kat, han var da også i vejen ved hvert trin jeg løb ned ad trappen. Han var opsat på, at få mad – og jeg, jeg skulle bare afsted, afsted afsted!!! Jeg travede hurtigt mod den nærmeste by, hvori jeg kunne hente min pakke.
9 km er ingen sag, når jeg ved hvad jeg har i vente når jeg kommer hjem efter afhentningen. Det var en pakke fra Hennes og Mauritz, en pakke med noget af det bedste man kan bestille hjem. TØJ. Den indeholdte 3 nye overdele, og jeg var henrykt.

De hænger nu så pænt i mit walk-in. Mit smukke og længe-ønsket walk-in, som bare venter på at blive fyldt op med nye søde sommer kjoler, højtaljede denim shorts og toppe i varme farver der komplimentere den smukke glød man får på sin hud.

Jeg blev derfor inspireret af min lille pakke i dag, og gik derfor ind på instagram, fandt min yndlings profil frem og tog et par screenshots til jer som lidt inspiration. Hvis I kan lide hendes stil, så søg på: Cajaroli.

boggingblogingblogging

Hav jer en FANTASTISK torsdag, mademoiselles!

 

C.

 

Glad-i-låget.

Jeg har en af de dage hvor jeg bare er glad i låget.

Alt omkring mig er smil frembringende. Jeg har mildest talt tilbragt hele min dag udenfor – solen, som man siger, gør bare underværker ikke kun på humøret, men også for sjælen – jeg startede ud med en dejlig afslappende gåtur på 12,5 km.
Selvom Sjælland var det sidste sted jeg så mig selv tilbringe al min tid, at finde ro og kærlighed, så har det sine positive sider. Ikke kun pga. ham, selvom han nu ærlig talt er grunden til, at jeg befinder mig her – hvad kærlighed ikke gør ved en – men også fordi denne del af Sjælland har en masse natur, høje smukke træer med alle sommerens fortryllende farver, evigt groende blomster og en masse søde rådyr, der uden lyv minder mig om Bambi filmen ved hvert eneste glimt jeg får (OBS. Jeg må hellere kalde dem for spids-. gaffel-,og seksender bukke, hvis nu Prins Charmerende skulle falde over mit indlæg. – til lidt ekstra info, så har det noget at gøre med deres fine gevir på hovedet) og det gør bare Sjælland og mine gåture til mere end bare et sted i Danmark og motion.

Jeg kan fange mig selv i, at smile over søde tekstbeskeder og blive uudholdelig forfjamsket, fjantende og lige en tand for meget ovre i det kvalmende forelskelses stadie, som vi alle nok gennemgår. Selvom det er noget da jeg som single kunne jamre mig over, så må jeg med et kæmpe dumt smil på læben indrømme, at jeg forhelvede selv befinder mig netop i dette stadie til dags dato og derfor kan kigge tilbage med stor foragt på mit single-jeg som rasede (i ren jalousi, vel at mærke!) over de forelskede par der åbenbart var så ubehøvlede, at kysse, smile og fjante foran mit ansigt.

Man er nok to vidt forskellige personer som single og som værende i et forhold. At lære en anden at kende til det inderste er en dyrebar process, men samtidig er dét at være single også en process. Et, hvor man skal lære sig selv, sine standpunkter og tanker at kende uden at tvivle på dem. At huske dem, men også være klar på nye, når man træder ind i et liv, hvor man skal gøre plads til en andens og deres synspunkter og meninger.

Jeg kan med hånden på hjertet og nu af erfaring sige, at det er personen der giver følelsen af at være hjemme.
Sjælland er smuk, men personen der bor her, som har lukket mig ind, er langt smukkere og det er dette menneske der gør stedet til dét det er. Et hjem.

Lige et kort visit på en dejlig tirsdag.

Jeg vil efterlade jer med et par hurtige snuppet billeder fra min smil fremkaldende dag. Jeg håber I kan mærke mit smil bag skærmen og at den smitter.

IMG_20150421_154236

Ps. Bogen I kan ane, skal I nok høre alt om. Den blev læst færdig i dag, efter at have læst den over 3 dage i haven med solens varme på mig.

 

Masser af smil, C.

“Du er smuk”

Vi har de langbenede i flotte høje stilletter der har den perfekte glød, de med det perfekte lange blonde hår, hypnotiserende slangekrøller eller den lækre mørke bob. De med Colgate smilet hvor alle tænder sidder til punkt og prikke, dem der bare kan smide hvilket som helst stykke item eller tøj på og ligne en gudinde. Dem der har de uimodståelige bambi øjne med de misundelsesværdige lange øjenvipper, som de selvfølgelig bare har været så heldige at være født med.
Dem der har den der to-die-for-body som vi sulter og sveder os selv i laser for, de der knap nok skal bruge makeup, men stadig ligner en million. De der har de perfekte øjenbryn og aldrig skal bruge 3 min ekstra på at tegne dem op, de der har en Kim Kardashian røv samtidig med at de ikke er for store alle andre steder. Dem der har de perfekte kindben til et selfie og de sødeste små læber til at lave de famøse duck lips, først startet af Olsen Tvillingerne.

Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har de dage om morgenen (eller for den sags skyld bare hele dagen), hvor alt tøj får en til at se ualmindelig stor ud, håret gider bare ikke sidde og ligner mest af alt en bunke hø! Selvom man maler sig i ansigtet, ligner man en der har leget i mors makeup skuffe og det ender med man får et flip, tager alt af og tænker “Så kan det hele da også være lige meget, jeg bliver i sengen resten af dagen!”

De dage kan jeg have tit. Ærligt talt, så har jeg aldrig set på mig selv i spejlet og tænkt “C, du er smuk i dag”.
Den sætning virker mere af alt for mig, som en joke til et comedy act foran tusinde mennesker, hvorefter alle ville grine. Det er ikke noget jeg priser mig lykkelig over. Derimod ville jeg ønske, at jeg ud af de 7 dage i ugen blot havde én dag hvor jeg havde den tanke og rent faktisk troede på den. Jeg er ikke skeptisk eller negativ, jeg regner med den dag kommer. Om jeg så skal overtale mig selv hver dag indtil jeg ikke kan andet end at tro på det.

Jeg er heldig, at have mennesker omkring mig som fortæller mig hvor smuk jeg er. Jeg ved virkelig ikke hvor mit selvværd ville befinde sig, hvis jeg ikke havde dem i mit liv til at fortælle mig noget som jeg ikke selv kan se.

tumblr_inline_nh8zawck6t1sgiigv

Selena Gomez har taget omkring 5-6 kg. på som hun kalder “Zedd-pounds” og som jeg også selv kalder kærlighedskilo. På Instagram har hun lagt et bikini billede op med hashtagget “There’s more to love” (“Der er mere, at elske”) Dette kan vi vidst alle lære af. Al respekt til hende! (Se Instagram billedet længere nede).

Jeg tror oftest – nej, jeg ved – at vi har et forskruet billede af hvordan man skal se ud.
Drenge og mænd har tendens til at tro at vi klæder os efter dem, at vi stresser over vores krop og putter krigsmaling i ansigtet, fordi vi har en idé om hvordan de ønsker os.

Fra mit synspunkt, så spejler jeg mig i andre kvinder. Unge som ældre. Jeg lader mig ikke styre af hvad min partner synes jeg skal gå i eller hvad han finder pænt på mig. Jovist betyder hans mening meget, og jeg kunne aldrig finde på, at farve mit hår i en farve han absolut ville hade (- man elsker jo hinanden og ens udkårnes mening vil altid have en indflydelse og det skal den da også have!) Men med det sagt, er kvinders mening langt mere betydningsfuld for mig. Hvis en af samme køn gav mig elevatorblikket – hvilket vi bliver nødt til at indse, at vi alle giver og får – ville jeg straks overveje hvad hun tænkte og ærligt vil jeg nok indrømme, at de fleste tanker der går igennem mit hoved er, at de er negative.

Dog i baghovedet, som jeg sidder her og skriver, ved jeg fra mig selv af, at de fleste tanker jeg har mig om en anden kvinde er positive og er ofte noget jeg misunder dem.

Så jeg tror bare jeg vil ende mit indlæg med at sige, husk på, at I alle er smukke, mind jer selv om det hver dag.
Og for guds skyld jeg ved hvor brugt den sætning er, men lidt cliché skal man da være engang imellem og jeg synes selv, at alle de piger og kvinder jeg ser omkring – og som jeg giver elevatorblikket (hvilket i mine øjne og fra min side af, slet ikke er negativt!) er ufattelig smukke på hver deres måde og jeg ved  at jeg altid misunder et eller andet på jer!

Kig jer i spejlet hver morgen og find en ny ting I kan lide ved jer selv.
Jeg vil hvert fald prøve og håber I vil give det et forsøg med mig?

 

Hugs, C.

 

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/13975681/?claim=a3w6ygzgm8w”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Indspilning i fuld skærm 20-04-2015 174931